Udtalelser
Charlotte Gjørup
12. november 2018
En temadag med tid til en kombination af ledelse, fordybelse, guidede meditationer, forkælelse, samvær og fantastiske omgivelser, både inden og udenfor.
Ledelsen i Hjemme- og Sygeplejen i Sønderborg Kommune arbejder med konceptet ”Sammen om ledelse” og heri også imødegå oplevelsen af mange ledelsesopgaver og øget arbejdspres. I denne forbindelse blev der i et meget konstruktivt samarbejde mellem Charlotte Olsen fra Sinds-Ro og mig som chef for Hjemme- og Sygeplejen tilrettelagt et dagsarrangement med bl.a. fokus på ledelse og mindfulness.
Arrangementet blev afholdt i de smukke omgivelser, hvor Sinds-Ro har til huse. Charlotte var god til at lytte til vores ønsker og behov for at kombinere dagens indhold med ledelse og konkrete øvelser / teknikker til at være i nuet.
Vi fik et indblik i, hvordan kroppen reagerer positivt, når vi giver sindet fuld opmærksomhed igennem få, men kraftfulde øvelser. Ligeledes fik vi kendskab til simple redskaber, der kan bruges både i arbejdslivet, men også i privatregi. – Alt sammen med udgangspunkt i en positiv tankegang og med henblik på et bedre velvære som kompetent leder.
De indre og ydre rammer for dagen var helt perfekt. Charlotte havde planlagt dagen, så rammerne blev udnyttet optimalt.
Tusind tak for en dejlig dag. Vi kommer gerne igen og kan varmt anbefale andre chefer / ledere til at sammensætte en temadag hos Sinds-Ro.
Med venlig hilsen
Charlotte Gjørup
Hjemme- og Sygeplejechef, Sønderborg Kommune.
Fortæl om din oplevelse
Vi vil meget gerne høre om din oplevelse hos SindsRo!
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om, hvad vi kan gøre for dig som privatperson eller for jer som virksomhed, er du velkommen til at kontakte os for mere information og for at høre om dine muligheder.